Brunello di Montalcino er en af 2 konger i italiensk vin.
Brunello di Montalcino i det sydlige Toscana nede ved Siena er klassisk betragtet en af de to konger i italiensk vin. Dem anden spørger du så? Ja det er Barolo fra Piemonte, men i disse år kommer der også andre udfordrere, især når de dygtigste vinmagere rykker til nye italienske vinregioner med deres sædvanlige, yderst italienske sans for kvalitet. Eller Sassicaia får 100 point af Robert Parker og sprænger alle rammer for 2016 årgangen.
Vi fik de smukkeste bygninger fra Italien, de ypperste sportsvogne, som Ferrari og Lamborghini og de lifligste vine. Italienerne er livsnydere, men de arbejder stenhårdt for at få det til at se let ud og levere verdensklasse resultater på så mange fronter, så lad os se nærmere på en af dem.
Brunello har givet mig nogle af de største vinstunder, og her er historien bag denne dejlige vin.
Brunello eller Chianti?
I Toscana, dets hjemland, ligger denne vin lige over Chianti Classico i opfattelse af kvalitet. På de globale markeder ser den ud til at have endnu større opmærksomhed.
Vinen er typisk granatfarvet med aromaer af rød og sort frugt med underliggende vanilje og krydderi og måske et strejf af jordagtighed. Vinene er normalt fyldige med alkoholniveauer omkring 14 eller 15 procent ca. God garvestruktur og lys syre giver balance.
Brunello di Montalcino, Brunellos bakketop
Al Brunello di Montalcino-vin er lavet udelukkende af Sangiovese Grosso-druer, der er dyrket på skråningerne omkring Montalcino – en klassisk toscansk bjergtoplandsby 30 kilometer syd for Siena. Sangiovese Grosso er en større udgave af Sangiovese. Dets navn her oversættes omtrent som ‘lille mørk’. Brugen af dette synonym og dets optagelse i vinens navn var en del af en klar strategi for at differentiere vinen fra Chianti. De første historiske vidnesbyrd af røde vine fra Montalcino dateres tilbage til det tidlige 14. århundrede. Imidlertid opstod den helt Sangiovese Brunello di Montalcino-stil, vi kender i dag, først i 1870’erne, lige efter oprettelsen af den italienske stat. Dens udvikling skyldtes ikke mindre en indsats fra Ferruccio Biondi-Santi, hvis navn lever videre i en af Montalcinos fineste godser.
Ferruccio Biondi-Santi, en legende i Montalcino
En soldat i Garibaldis hær, Biondi-Santi vendte hjem fra Garibaldi-kampagnerne for at styre Fattoria del Greppo-ejendommen til sin bedstefar. Det var her, at han udviklede nogle nye vinfremstillingsmetoder, der ville revolutionere vinstilarter ikke kun i Montalcino, men i meget af Toscana.
Biondi-Santis tilgang til vinfremstilling var unik inden for regionen, da han vinfremstillede sine Sangiovese-druer adskilt fra de andre sorter. I Toscana på det tidspunkt var det almindelig praksis at fermentere alle druerne sammen, hvad enten der var forskellige kloner, sorter eller endda farver.
Hans vine blev også bemærket at være livligere og mere frugtbare end de fleste andre vine. Noget han opnåede ved at give afkald på den anden gæring, som også var standardprocedure blandt hans samtidige. Hvad der gør friskheden i disse vine endnu mere bemærkelsesværdig, var at de blev lagret i træfade, nogle gange i mere end et årti! Dette var en tredje vigtig afvigelse fra standardpraksis på det tidspunkt.
Brunello di Montalcino fik et ry som en af Italiens fineste ved slutningen af anden verdenskrig. Ifølge datidens regeringsdokumenter var den eneste kommercielle producent af Brunello firmaet Biondi-Santi. Selv de havde kun formået at producere vine i fire årgange på det tidspunkt: 1888, 1891, 1925 og 1945. Dette var nok til at tilskynde et par flere producenter til at prøve deres håndelag med at fremstille denne nye Brunello di Montalcino. I 1960’erne var der mindst 11 Brunello-producenter.
Italiens første DOCG i juli 1980
På dette tidspunkt begyndte Brunello virkelig at gøre sig et navn og blev formaliseret som Italiens første DOCG i juli 1980 sammen med Piemonte’s Barolo. I dag er der næsten 200 vinproducenter, der producerer denne høje kvalitet rød, hvoraf de fleste er småbønder og familiegods.
Traditionelle Brunello di Montalcino vinfremstillingsmetoder involverer lang lagring i store tønder, typisk lavet af slovensk eg. Dette resulterer i særligt komplekse vine, skønt nogle anser denne stil for garverig og tør.
Modernister begyndte at forfølge en ‘frugtagtig’ stil i 1980’erne, da de begyndte at forkorte tøndens modningstid og bruge mindre 225 liter franske egetræsbarriques.
DOCG-regler kræver, at Brunello-vinmarker plantes på bakker med god soleksponering i højder, der ikke overstiger 600 meter. Denne grænse er beregnet til at sikre, at druerne når optimal modenhed og smag, før de høstes. Enhver højere end 600 m og mesoklimatet bliver køligere til et upålidelighedspunkt.
Klimaet i Montalcino, et af de varmeste og tørreste i Toscana
Heldigvis er klimaet i Montalcino et af de varmeste og tørreste i Toscana. At opnå fuld modenhed er derfor et sjældent problem for Brunello. I gode år modnes Sangiovese Grosso-druerne op til en uge tidligere end dem i nærheden Chianti og Montepulciano.
Naturligvis varierer mikroklimaer mellem de forskellige vingårdsområder afhængigt af deres eksponering. Druer, der dyrkes på de nordlige skråninger, har tendens til at modnes langsommere, hvilket resulterer i racere vinstile. På de sydlige og vestlige skråninger udsættes druerne dog for mere intens sollys og kølige havbrise, hvilket resulterer i mere komplekse og kraftfulde vinstile.
De bedste Brunello-producenter har tendens til at eje vinmarker på alle de fineste terrasser. Dette giver dem mulighed for at skabe basisvine af begge stilarter og bruge dem til at skabe en blanding i deres ønskede stil.
I henhold til Disciplinare di Produzione (det juridiske dokument om vinens produktionslove) for Brunello di Montalcino skal Brunello fremstilles af 100 procent Sangiovese og lagres i mindst fire år. Det kan man kalde pengebinding i vinproduktion:)
Druerne der skaber Brunello
Det er de for Toskana altafgørende Sangiovese vindruer. I en rum tid sagde man at for Brunello var det en variant der hedder Sangiovese Grosso. Så blev man lidt mere avanceret med DNA analyser og fandt denne drue, altså sangiovese, så findes den i store dele af Italien og som jeg læser eksperterne, så nedtonede man varianten grosso´s betydning. Men lad os følge det tæt.
