Porchetta, den perfekte ledsager til vine fra Lazio
Porchetta er ikke længere en exotisk grise variant i et mad konservativt Danmark, hvor vi kun købte den billigste og mest slimede bacon og smed den ovenpå leverpostejen. Der er økonomisk råderum til og mental appetit på andre måder at udnytte grisekød. Og her har vi netop det. En i princippet meget billig udskæring, hvilket dog ikke altid afspejler sig i prisen, men smagen er guddommelig. Brugt som appetizer, sammen med god frisk, syrlig hvidvin eller i en sandwich. Vi er i kategorien: What´s not to like.
Historien om Porchetta følger her ..
Hvad er Porchetta?
Porchettaen er vel saltet, ret fed og udbenet svinekød fra en fin landlig italiensk kulinarisk tradition. Slaget er udbenet, arrangeret, omhyggeligt fyldt og rullet som en kæmpe rullepølse med lever, vild fennikel og andre krydderier. Porchettaen spidsteges eller laves i ovn. Som grill langtidsgrilles den traditionelt over træ i mindst otte timer.
Hvordan spiser du italiensk flæsk?
Som varm hovedret, men oftest som kolde skiver sammen med grøntsager og andre antipasti agtige ting som skinke, ost, oliven osv., eller som den meget brugte sandwich (Panino). Panino betyder lille brød (som er usaltet) og bruges typisk som italienernes svar på vor (flæske)sandwich. Prøv det, tager sandwich til “next level”.
Hvad betyder Porchetta?
Bogstaveligt oversat betyder det “lille gris”. I Italien kan porchetta referere til en helstegt hel pattegris, en ældre gris eller bare svinekødsrullen, “porchetta tronchetto”. Uanset hvilken type porchetta der er, er der altid en rød tråd: Skallen er altid inkluderet, så det er også en slag italiensk flæskesteg.
En top rødvin fra Lazio, der kan følge med hele svineriet men mindre kan gøre det 🙂
Vi har meget mere om italiensk mad og vin under Vinsnak, bla. om Italiensk skinke.