Malvasia, en sød drue anvendt i mange lande
Malvasia er en gammel familie af druer, der omfatter en mangfoldig samling af ædle sorter. Disse druer er i stand til at producere vin af enhver mulig farve i tørre, mousserende og søde stilarter.
Historien om den søde drue
Der er snesevis af regionale synonymer for og undervarianter af druen, der tegner billedet af en velberejst familie, der har tilpasset sig adskillige miljøer. I det 21. århundrede produceres druen i Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Kroatien, Slovenien og USA.
Dennne drue familie, som menes at være af græsk oprindelse, har været kommercielt vigtig for Middelhavet i mere end 2000 år. Navnet, er en afledning af den græske kystby Monemvasia, hvor venetianerne havde en strategisk vigtig fæstning og handelsstation under deres imperium.
Gennem middelalderen blev vin på denne drue så allestedsnærværende blandt venetianske købmænd, at de begyndte at navngive deres vinbutikker malvasie. Styrken af det gamle brand kan meget vel være det første eksempel på international vinmarkedsføring.
Druen har en stærk historisk og vinkulturel tilknytning til øer, og nogle af de mest markante eksempler på vinen kommer fra disse maritime miljøer. Mest berømt er Malmsey-vin lavet af forskellige medlemmer af Malvasia-gruppen på den portugisiske ø Madeira i Nordatlanten.
Malvasia er en god drue til orange vin, læs mere her
Kender du Malmsey?
Malmsey er et sorts udtryk af Malvasia, der opvarmes og oxideres efter gæring for at skabe en unik vinstil. Den er kendetegnet ved dens mørke farve (afhængigt af den anvendte drue variant) og giver den eftertragtede rige, modne og nøddeagtige smag.
Madeira Bual forvirrer tingene noget. Bual (eller Boal) druesorten omtales også som Malvasia Fina i officielle dokumenter. Men det er ikke relateret til drue sorten. Det optræder også lejlighedsvis på vinetiketter, der er produceret på det portugisiske fastland.
Andre steder i Portugal dyrkes mindst et dusin undersorter af druen i Douro, hvor de nogle gange bruges i produktionen af White Port. I det nordlige Spanien er denne drue blandet med Viura i Rioja og Navarra. Den lave surhed betyder, at den let oxiderer og tilføjer kropsvægt og tekstur til det hvide Rioja Blend.
Malvasia fra Lipari
En anden ø, der er synonym med vin, er Lipari, ud for Siciliens nordøstlige kyst. Området nu kendt som Malvasia delle Lipari DOC producerede engang enorme mængder sød Malvasia-vin. Desværre er Lipari aldrig helt kommet sig over den ødelæggende virkning af phylloxera, og de søde, friske og aromatiske vine i regionen er nu sjældenheder.
De Kanariske Øer og Grækenlands ægæiske gruppe er andre øer, der er kendt for deres produktion af Malvasia.
De søde drue dyrkes over hele Italien under mange navne og stilarter. Ofte parret med Trebbiano udgør Malvasia-blandinger en betydelig del af de billige bordvine fremstillet på fastlandet. Friuli-Venezia-Giulia DOC’erne fra Collio og Isonzo betragtes som de bedste sortseksempler på tør Malvasia, der viser lette stenfrugtsmag og en udtalt blomsterbuket.
Længere mod syd er mode at skabe let funklende udgaver af druen i Emilia-Romagna, ofte med en rosa nuance. I det sydlige Italien vinificeres halvtørrede Malvasia-druer til passito-vine for at drage fordel af familiens naturligt høje sukker- og potentielle alkoholniveauer.
Bianca er den vigtigste undersort og har mange egne afkom. Der er også et yderligere antal forvirrende navngivne, men ubeslægtede, regionale sorter. For eksempel er Corada faktisk Vital, Malvasia Rei er Palomino og Malvasia da Trincheira er Folgasa. Forholdet mellem Malvasia Bianca di Candia og Malvasia Bianca er også omstridt.
Malvasia di Lazio (Malvasia Puntinata, Malvasia del Lazio)
Malvasia di Lazio er faktisk en spontan krydsning af Muscat af Alexandria og Schiava Grossa. Det er også kendt som Malvasia Puntinata, da druens skind har få mørke prikker. Vinene har en tendens til at vise aromaer af abrikos.
Vinrejser i Portugal, et tema for et stort rejse- og vinland
Montepulciano. Vine fra Italien
Vino Nobile di Montepulciano, en af Toskana´s absolutte topvine
